Vi tilbyder samtaleterapi til børn, unge og voksne - samt parterapi. Vi har solid erfaring med mangeartede problemstillinger og med alle aldersgrupper.
| Angst Depression Stress og udbrændthed Livskriser Tvangstanker og tvangshandlinger (OCD) Samlivsproblemer Spiseforstyrrelser Studieproblemer Ungdomsproblemer Selvværdsproblemer |
For offentlige myndigheder udarbejder vi psykologiske undersøgelser og vurdering af arbejdsevne.
Vi samarbejder med flere private virksomheder, og en lang række forsikringsselskaber og står til rådighed for medarbejdere, der har brug for kortere eller længerevarende samtaleforløb i forbindelse med eksempelvis stress eller personlige problemer.
Angst er i udgangspunktet en naturlig følelse, som alle mennesker kender til. Mennesket har et angstberedskab, som er nødvendigt i farlige og uoverskuelige situationer, men angst bliver problematisk når den bliver for dominerende eller styrende og kommer til at begrænse os i vores liv.
Det kan være svært helt at forklare, hvorfor mennesker er angste, men angsten opleves stærkt pinefuldt og symptomerne kan være anspændthed, uro i kroppen, hjertebanken, rysten, sveden, vejrtrækningsproblemer og kvælningsfornemmelser.
Der er forskellige former for angst:
Agorafobi er angst for at være på steder med mange mennesker, hvor man ikke kan komme væk f.eks. i busser, i toge eller i køer i supermarkedet.
Socialfobi er angst for at føle sig observeret eller kritiseret, når man er sammen med andre mennesker i forskellige sammenhænge.
Enkelfobi er angst i specielle situationer f.eks. lukkede rum, mørke eller angst for et bestemt dyr, som edderkopper, fugle mv.
Panikangst er anfald af angst, som er så uudholdeligt, at man forsøger at undgå situationer, hvor man tidligere har haft anfald.
Generaliseret angst er en mere eller mindre konstant angst, hvor man er nervøs, får hjertebanken, bliver svimmel, ryster, sveder og spænder i musklerne.
Erfaringsmæssigt er der gode resultater med behandling af angst. En psykolog kan hjælpe med at få fokus på årsagerne til angsten og at få bearbejdet angsten på et rationelt og håndgribeligt plan, så det bliver muligt at udvikle strategier til at håndtere angsten og begrænse angstens indflydelse på ens liv.
De allerfleste mennesker oplever på tidspunkter i deres liv at være triste, modløse og nedtrykte, men hvis dette bliver længerevarende og mere alvorligt, kan det udvikle sig til en depression. Depressioner rammer langt flere mennesker end man umiddelbart tror.
Det er naturligt for mennesker, at man i perioder oplever sorg eller nedtrykthed. Hvis man i en periode føler sig trist, ked af det eller nedtrykt, kan det være et udtryk for, at der er nogle forhold i ens liv, som er utilfredsstillende og som man har brug for at tænke dybere over og måske ændre på.
Når man har en depression er man ofte trist, har lavt energiniveau og manglende lyst eller interesse i de ting man tidligere har været engageret i. Der er ofte appetitændringer, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær og man har dårligt selvværd og selvbebrejdende tanker.I en sådan tilstand mister man kontakten med sin evne til forandring og en psykolog kan derfor være en rigtig god hjælp på vejen med at få genopbygget energien og finde nye strategier og måder at tænke om sig selv på, så man kan føle sig mere psykisk robust.
Der er forskellige grader af depression og i nogle tilfælde er medicinsk behandling nødvendig, som supplement til samtalebehandlingen.
Flere og flere almindelige sunde og raske mennesker rammes af stress. Stress kan beskrives som en tilstand af fysisk og psykisk ubalance, der opstår, når mennesker bliver udsat for påvirkninger, krav, udfordringer eller forandringer fra dets omverden, som opleves som en belastning eller en overskridelse af egne ressourcer – og som derfor udgør en trussel mod ens velbefindende.
Midlertidig stress er en normal og hensigtsmæssig måde for kroppen at komme igennem en krævende periode på. Bliver stress derimod vedvarende, bliver det belastende for ens helbred og kan i visse tilfælde udvikle sig til udbrændthed eller depression.
Stress relateres ofte til en arbejdsmæssig situation, hvor man oplever store præstationskrav, som man har svært ved at opfylde. Stress kan også forekomme ved alvorlig sygdom hos en pårørende, ved en problematisk skilsmisse eller i eksamenssituationer. Typiske symptomer på stress er svigtende koncentrationsevne, problemer med at træffe beslutninger, irritabilitet, rastløshed, søvnforstyrrelser, appetitløshed og fysiske symptomer, som hovedpine, uro i kroppen, hjertebanken og muskelspændinger.
En psykolog vil kunne hjælpe med at fokusere på, hvordan du kan reducere stressfaktorernes indvirkning på dit psykiske og fysiske velbefindende og styrke din evne til at håndtere situationer der virker stressende eller ændre prioriteter.
Ingen mennesker kommer igennem livet uden at opleve begivenheder, som medfører sorg, krise eller følelsen af meningsløshed. Sorg og livskriser kan udløses, når vi mister et barn, en ægtefælle eller et andet nærtstående menneske. Vi kan alle blive ramt af sygdom, af en ulykke, skilsmisse, arbejdsløshed eller andet der mindsker vores tillid til omverden. Sådanne sjælerystende oplevelser kan opleves meningsløse og som et angreb på hele vores eksistens. Da vi mennesker er forskellige og samtidig befinder os i forskellige livssituationer, påvirkes og reagerer vi forskelligt på sådanne begivenheder.
Sorg og kriser er en smertefuld side af livet, men ikke nødvendigvis noget, der kræver professionel behandling. Mange vil føle sig godt hjulpet af familie og venner så sorgen, tabet eller den traumatiske begivenhed vil kunne bearbejdes og gøre det muligt at fortsætte livet i en positiv retning. Hvis man føler sig fastlåst i krisen kan samtalebehandling med en psykolog være en god mulighed for at få hjælp til at komme videre.
Det antages at ca. 2-3 % af befolkningen lider af OCD. OCD står for obsessive compulsive disorder og er tanker og oplevelser af angst eller frygt for at noget ubehageligt vil ske, medmindre personen udfører ganske bestemte handlinger. De fleste mennesker med lidelsen finder det meget generende eller pinefuldt, afhængig af sværhedsgrad.
Tvangstanker kan beskrives som tilbagevendende idéer, tanker eller indskydelser der, igen og igen, dukker op i bevidstheden på en ensartet måde. For at undgå angst og ubehagelige forestillinger oplever personen en meget stærk og næsten tvingende tilskyndelse til at foretage bestemte handlinger, udført efter ganske bestemte mønstre. På denne måde vedligeholdes og forstærkes sådanne tanker og handlinger og bliver til et ritual, der kan være svær at ændre. De fleste mennesker med OCD føler sig skamfulde over lidelsen og bruger meget energi på at skjule såvel tanker som adfærd for omverdenen. Mange oplever at OCD begrænser dem i deres livsudfoldelse.
En psykolog har viden om lidelsen og dens mekanismer og kan hjælpe med at undersøge og udfordre ubehagelige tanker, ritualer og tvingende handlinger. Målet er at skabe indsigt i OCD symptomerne og at blive i stand til at modstå trangen til at udføre tvangshandlinger. Mange behandlingsforløb har vist, at dette er muligt og at man kan blive mindre angst og mindre styret af sådanne mønstre.
I parforhold eller ægteskab kan der med tiden ske det, at det som man forelskede sig i ved den anden med tiden bliver til irritationer og der opstår modsætninger parterne imellem.
I mange parforhold prøver man efter nogle års samliv at lave om på hinanden. Hvis den ene eller begge samtidig oplever at være presset i forhold til job, børn eller økonomi kan det ofte påvirke parforholdet, så der opstår konflikter eller i værste fald krise. Problemerne kan vise sig ved hyppige skænderier eller tilbagetrækning fra hinanden, at man ofte bliver uenige og har magtkampe eller når det er værst, at man bliver fjender. I udgangspunktet ønsker begge altid et godt og nært forhold. Ansvaret eller skylden for parforholdsproblemer skal ikke placeres hos parterne, men i et dårligt fungerende samspil.
Det kan være meget svært, ved egen hjælp, at bryde sådanne samspilsmønstre og derfor kan professionel sparring med en psykolog være en god og nødvendig håndstrækning.I parterapi får I mulighed for at se på hinanden og jeres samspil fra nye vinkler og I får hjælp til at finde nye måder at kommunikere med hinanden på, så I bliver mere opmærksomme og værdsættende overfor hinanden.
I vort samfund har et stort antal af især unge piger, det svært med egen krop, vægt og med at spise. Betegnelsen spiseforstyrrelse dækker over flere former for spise, tankemønstre og unormalt forhold til mad og spisning. Anoreksi, bulimi og overspisning er de mest kendte og indebærer en livsstil, hvor man bliver så optaget af spisning, krop og vægt, at det forstyrrer ens liv.
Spiseforstyrrelse er ofte tegn på følelsesmæssige problemer og kan være udtryk for sorg, vrede, fortvivlelse eller mangel på selvværd.
I behandlingen kan vi som psykologer hjælpe med at forstå spiseforstyrrelsens væsen og de faktorer, der fører til anoreksi, bulimi eller mønster med overspisning. I behandlingen har vi især fokus på de psykologiske sider af spiseforstyrrelsen og i mindre grad på mad og spisning. Der er således gode muligheder for at få hjælp til at få bugt med spiseforstyrrelsen.
Som studerende på en videregående uddannelse, stilles man overfor en masse nye krav. Langt de fleste oplever i kortere eller længere tid at være nervøse i forhold til at være ny på et studium, at skulle finde sammen med andre og at skulle skabe struktur og disciplin på en ny tilværelse.
Det er helt normalt at blive urolig og anspændt når man står overfor store skift og nye udfordringer og i rigtig mange tilfælde hjælper det, at dele sine tanker og følelser med andre, som kender til situationen. Sådanne reaktioner skal efter noget tid lette og være forbigående. Hvis de bider sig fast viser de sig i form af følelsen af lavt selvværd, ringe selvtillid, præstations- og eksamensangst eller tendens til at isolere sig fra andre. Nogle får koncentrationsproblemer, hovedpine eller andre former for fysiske reaktioner på psykisk dårlig trivsel. Sådanne negative mønstre skal brydes før de udvikler sig til nedtrykthed og angst og det kan derfor være en god ide at opsøge professionel hjælp hos en psykolog.
Samtalerne med en psykolog vil give dig forståelse større indblik i hvad der skaber dit problem og hvordan du kan komme videre med det. I klinikken har vi mange forløb med studerende og vi har derfor meget erfaring med disse problemstillinger. I forhold til eksamens- og præstationsangst benytter vi flere forskellige metoder som visualisering, afspænding m.fl.
Perioden fra teenage årene, til først i tyverne er - på godt og ondt – præget af skift og nye krav. De fleste unge oplever at de i ungdomsårene stilles overfor mange nye opgaver, der er spændende, men også krævende og diffuse. At skulle vælge uddannelse, venner, stil og tage mere og mere ansvar for sig selv og sin fremtid kan være overvældende.
Udfordringerne er mange og de færreste slipper igennem ungdomsårene uden at opleve tvivl og usikkerhed i forhold til udseende, evner, selvværd mv. For nogle unge kan kravene opleves som en stor belastning og medføre dårlig psykisk trivsel. Dette kan vise sig i form af tristhed, depression, angst, lavt selvværd, spiseforstyrrelse, ensomhed, misbrug og konflikter med forældre eller andre i omgivelserne.
Forældre der oplever at den unge ikke trives og oplever bekymring, afmagt og tvivl. Ofte forsøger forældre og unge at finde løsninger, men bliver usikre eller uenige om hvad der kan hjælpe den unge.
Ved at tale med en professionel og udenforstående med kendskab til disse temaer, kan man som ung få god hjælp til at komme videre. Vi har begge mange års erfaring med samtalebehandling af unge. I samtalerne hjælper vi til at styrke dit selvværd, så du få mod og kræfter til at klare de mange udfordringer.
Vi har alle tanker om, hvordan andre oplever og vurderer os. Ligeledes kender vi til følelsen af at være utilstrækkelig i en eller flere af livets sammenhænge. Vi taler om selvværdsproblemer, når vi har en grundlæggende følelse af ikke at være gode nok og når vi fokuserer uforholdsmæssigt meget på, hvordan andre mennesker vurderer os - og bliver for optagede af, hvad andre forventer af os. Vi lader os styre af en forestilling om, at vi skal være på en bestemt måde, for at blive accepteret, hvilket betyder, at vi får svært ved at sætte grænser og sige fra, at vi ikke tør udtrykke os frit - og på den måde kommer til at begrænse os i vores liv.
Når oplevelsen af ikke at være værdifuld bliver for dominerende, forringes livskvaliteten og bliver til en psykisk belastning.
Hvis du vælger at opsøge professionel hjælp, kan du i samtaler med en psykolog få nye vinkler på din opfattelse af dig selv og blive hjulpet til at vriste dig fri af en indgroet negativ selvopfattelse. Samtalerne vil også kunne bidrage til at du mere tydeligt ser dine positive egenskaber og dermed accepterer dig selv som det menneske du er.